2. sal med tilstødende Tårnværelse

Slottets største selskabs- og konferencelokale er den nyindrettede 2. sal på 160 m2 med tilstødende lounge og nordvendt tårnværelse.

Adgang til lokalet sker via Dronningens Trappe og/eller den nyetablerede elevator.

Der findes toiletter (herunder handicaptoilet) i forbindelse med loungen, der er indrettet i forbindelse med elevatoren og Dronningens Trappe.

Rummer festarrangementer op til 120 personer.

Historien:
Slottet var, - da det blev bygget i 1580, en etage højere end nu. Det blev ændret, da slottet i 1754 under grev A.G. Moltke blev ombygget af hofarkitekt Laurids de Thurah til et barokanlæg med indgang fra nord. Det krævede at alle tre fløje fik samme taghøjde, både den gamle, smalle klosterfløj sammenbygget med kirken, midterfløjen fra 1600-tallet og renæssancebygningen. Dermed var der tidligere en etage mere over den nuværende 2. sal. Begge ender af 2. salen var indrettet med store sale med kalkede vægge, træloft og røde mursten på gulvet. Den ene sal er nu genskabt, - og er nu igen indrettet til denne store sal.


I slottets nordvestlige afdeling, på 1. sal findes Jacob Severins Saloner (Spisestue og Kontor), der har udsigt til fiskedammene mod nord.


Rummer festarrangementer op til 50 personer. Kursusarrangementer op til 35 personer.

Historien:
Jacob Severin, - Grønlands patron, købte Dronninglund Slot i 1735 og indrettede sin bolig i denne etage af renæssancebygningen fra 1580. Dengang var der flisegulv og malede trælofter, men salens hvide vægge er stadig bevaret. Tårnværelset med den flotte hvælving og pejsen med grønlandsk fedtsten brugte Jacob Severin som kontor, herfra blev Grønland styret 1735-50. Her har Hans Egede været, og her planlagdes missions- og handelspladser på Grønland, bl.a. Christianshåb, Frederikshåb og Jacobshavn.
Gulvet er den dag i dag bevaret og den smukt udskårne dør med direkte adgang fra den udvendige trappe.


På 1. sal i slottets sydvestligste hjørne finder vi Spisestuen samt Tårnværelset. Spisestuen kendetegnes ved sine rosa silkegobeliner og store vinduespartier med udsigt til Slotsparken og Tårnværelset med sine lyse hvælvinger, loftsmalerier samt kendetegn fra tidligere ejere.

Fra Tårnværelset er der udgang til terrasse og til Slotsparken.

Adgang til lokalet sker via Hovedindgangen/Hovedtrappen samt elevator. Toiletter er lokaliseret på gangen udenfor lokalet.

Rummer festarrangementer op til 50 personer. Kursusarrangementer op til 20 personer.

Historien:
Spisestuen fremstår i dag betrukket med 1700-tallets smukt vævede silketapeter.
Det tilhørende tårnværelse lod slottets ejer Niels Kaj Strøjberg i 1918 udsmykke af dekorations- og plakatmaleren Valdemar Andersen. Meget er med tiden blevet malet over, men stadig kan mønstret anes og de tre billeder fra H.C.Andersens ”Dyndkongens Datter” tydeligt ses. Midt i loftshvælvingen er gengivet de 32 storke, som dengang boede på Dronninglund Slot.


I vestfløjens sydlige hjørne befinder Restauranten sig i stueetagen, der kendetegnes ved de store lyse hvælvinger og de mange jagttrofæer. Fra lokalerne er der udsigt over Slotsparken, hvorfra der også er direkte udgang til via overdækket terrasse.


Restauranten og Pejsestuen fungerer i perioden 1. marts – 30. november som a la carte restaurant der er åbent daglig fra kl. 18.00 (søndage undtaget). I disse lokaler arrangeres desuden morgen- og frokostbuffeter.

Toiletter findes i forbindelse med indgang til lokalet.

Rummer arrangementer op til 55 personer.

Historie:
Hele stueetagen i renæssanceslottet fra 1580 har hvælvede lofter og tykke ydervægge. I grev Moltkes tid blev Pejsestuen med åben kamin om vinteren benyttet til det dengang eksisterende orangeri (der dyrkedes bl.a. appelsin-, citron- og pomeranstræer). De groede i store stavbøtter og blev om sommeren anbragt ude langs slottets sydside. Gartneren sørgede for konservering af de mange frugter.


I vestfløjens stueetage finder vi Slotskælderen, der særligt kendetegnes ved sine store lyse hvælvinger og giver adgang til Vinkælderen i nordvestligste hjørne.


Slotskælderen anvendes ofte til både festarrangementer men særligt også til informationsmøder. Akustikken er, - som i de øvrige lokaler på slottet, uovertruffen.

Der er adgang til både gårdsplads og parken fra lokalet.
Toiletter findes i forbindelse med entré til lokalet.

Rummer festarrangementer op til 120 personer og kursusarrangementer op til 80 personer.

Historien:
Slotskælderen er i stueetagen på vestfløjen, - som er rigskansler Hans Johansen Lindenovs renæssancebygning fra 1580. Hele denne etage er med hvælvede lofter, og engang var det store herskabskøkken her. Nærmest porten var et stort rum med gruekedler og åbne ildsteder i skorstenene, så kom en mellemgang med bryggersdør ud til det, der dengang var baggården, og bag gangen befandt sig den kolde afdeling med forrådskammer, hvor der stod tønder og store saltkar med flæsk. Tårnkælderen i nordvest ligger to trin ned, og her er der stadig forråd, men nu er det slottets vine.


I hovedfløjens vestlige 1. sal finder vi Blå Sal, hvor væggene beklædes med silkegobeliner og dekoreres med malerier af de tidligere ejere. Der er udsigt til Slotsparken og direkte adgang til både Spisestue og Rød gang.


Rummer festarrangementer op til 70 personer. Kursusarrangementer op til 45 personer.

Historien:
Den Blå Sal har smukke palævinduer med front mod slotsparken. Både vinduer og parken er fra grev A.G. Moltkes ombygning i 1754. De blå, smukt vævede silketapeter og stuklofterne fuldender indtrykket. På langvæggen hænger gamle malerier af nogle af slottets spændende ejere: Chr. V’s dronning Charlotte Amalie, prinsesse Sofie Hedvig, Grønlands patron Jacob Severin, grev A.G. Moltke og Brigader Halling.


Efter et større renoveringsprojekt i første halvår 2008 kan vi præsentere lettere tilgængelige selskabs- og kursuslokaler. I hjertet af slottet findes elevator, der fra receptionsområdet giver adgang til 1. sal (Blå Sal, Spisestue, Tårnværelse, Jacob Severins Spisestue og Kontor) samt 2. sal. Dernæst er der etableret handicaptoilet på 2. sal ved siden af elevatoren.

Til de små trin i stueetagen findes køreskinner, og i det øvrige af bygningen tæller trinene max. 3 cm.

Belysningen er der ligeledes taget særlig hensyn til, da denne kan dæmpes og øges efter ønske og behov. Der er markeringer på større trin og gode gelænder på de store trapper.