OVERNATNING

Hotel Dronninglund Slot

Kom og besøg os og nyd en overnatning eller et ophold på Vendsyssels smukkeste hotel. På Dronninglund Slot kan du lægge dig til at sove midt i 900 års enestående historie og under samme tag som fortidens konger, dronninger, herremænd, store forfattere og kendte kunstnere.

Vi glæder os til at have dig som gæst på Hotel Dronninglund Slot. Her bliver din overnatning historisk.

ONLINE BOOKING

Book dit ophold her

Enkeltværelse

Rummeligt enkeltværelse med trekvart-seng.

Dobbeltværelse

Vores dobbeltværelser er tilpasset det gamle slot.

Værelse m/ udsigt

Værelser med udsigt til Slotspark eller Slotsgård.

Brudesuite

Vi har de yndigste brudesuite-værelser.

Et historisk hotel – med moderne faciliteter

Du er mere end velkommen her hos os. Vores hotelværelser, restauranten, salene og alle faciliteter har vi løbende renoveret, så de er indbydende at være i. Hotel Dronninglund Slot har en hyggelig reception, stemningsfuld morgensmads-restaurant, pejsestue, terrasser og a la carte restaurant. Her kan du smage på et fagligt stærkt køkken med spændende, tidssvarende gastronomi med fokus på lokalområdets råvarer.

De 26 rummelige værelser er indrettet i klassisk slots-stil, men der kommer løbende nye og mere moderne indrettede værelser til – uden vi går på kompromis med slottets historiske atmosfære. Der er gratis parkering og fri Wi-Fi på hele slottet og mange andre faciliteter.

Nyd din hotel morgenmad i ro og mag

Som gæst på Hotel Dronninglund Slot skal du spise godt og til en fornuftig pris. Vi serverer morgenmad på en smuk buffet hver morgen i vores hyggelige restaurant. På hotellet vil vi gerne vise de lokale, nordjyske råvarer frem for vores gæster, og derfor er de ofte en del af hotellets morgenmad og menuer.

Spis på hotellet og smag på Nordjylland

Prinsesse Sophie Hedevig var en dansk prinsesse, som i 1600-tallet blandt andet skabte en skole på Dronninglund Slot. Hotel Dronninglund Slots a la carte restaurant er opkaldt efter hende. Her serverer vi retter med blik for det moderne, lokale og historiske.

Restauranten er åben hver dag fra kl. 18. Husk, at bestille bord ved booking.

Gå en tur i slotsparken og den unikke natur

Hotel Dronninglund Slots omgivelser er mageløse og maner til ro og fordybelse, men også til små eventyr og udflugter.

Parken er stor og smuk. Her finder du springvand, bålplads og den store minde-eg, som Dronning Margrethe den 1. plantede for hele 500 år siden. Står du ved den enorme eg og ser tilbage på slottet, vil du opdage den smukke kirkegård og have. Her kan du slentre en tur ved åen, før kaffen er klar inde på hotellet.

Går du over på den anden side af hovedvejen finder du en gammel, botanisk have: ‘Øster Mølle’. Her går du rundt blandt planter fra hele verden, omkring slots-søen og kan finde mange hyggelige kroge og gemmesteder. Og med fiskekort, må du fiske efter karper og gedder i søen.

Overnat kun 20 min. fra Aalborgs puls

Hotel Dronninglund Slot emmer af natur, ro og god mad. Men bare 20 min. ned af motorvejen kan du dreje ind i regionens hovedstad Aalborg, som med sine 120.000 indbyggere, shopping, oplevelser og helt særlige puls, er en livlig kontrast til den rolige nats søvn, du får, når du lægger hovedet på puden på Hotel Dronninglund Slot.

Velkommen. Det bliver historisk.

– Henriette og Carl Christian Høgsbro.

Tag en pause fra hverdagens trummerum med et ophold på Dronninglund Slot. Forkæl dig selv og en du har kær, med et af vores mange ophold. Nyd lækker mad inspireret af årstidens råvarer, oplev det historiske Slot og gå på opdagelse i de smukke omgivelser.

OVERNAT PÅ DRONNINGLUND SLOT