Dronninglund Slot

  • Dronninglund Slot er fra slutningen af 11 hundrede tallet.
  • Dronninglund Slot er efter 40 kommet tilbage i familiens eje.
  • De nye ejere er Nanna Henriette Høgsbro og Carl Christian Pedersen.
  • Den, 28/12 2017 købte parret slottet tilbage til familien.
  • Begge har de taget “slottet under deres vinger!”
  • Her er bl.a.  kurser, konferencer, fester og forskellige events.
  • Det smukke gamle slot er prydet med moderne kunst og arkitekttegnede møbler.
  • Kom indenfor på vores hjemmeside eller kom indenfor til en rundvisning og hyggelig snak.

Historien om Dronninglund Slot

Fra nonnekloster til kursus- og konferencecenter

Gennem mere end 800 år har Dronninglund Slot ydet vægtige bidrag til danmarkshistorien gennem skiftende ejere fra kongehuset, adelen og landskendte herremænd, der hver for sig har præget det ærværdige gamle slot.

Det var nonner fra den ældste klosterorden, Benediktinerne, der formentlig engang i 1100 tallet fandt de naturskønne omgivelser særdeles velegnede til oprettelse af det oprindelige Hundslund Kloster, som det dengang hed. Når man ikke kender det nøjagtige oprettelses år, skyldes det, at egnens bønner i vrede over at føle sig misbrugt af slottet efter reformationen kastede klosterets ældste papirer og dokumenter ud for svinene, der gik og rodede i dem og tilintegjorde dem. Den kendte modstandsmand Peder Dyrskjødt, Aagaard i Ørum, som fortæller dette, beretter også, at klosteret skulle være grundlagt af Odinkar den Yngre, som levede på Svend Tveskægs tid og var biskop over hele Nørrejylland med bopæl i Ribe. Han døde 1043 og var søn af Toke, som var jarl i Vendsyssel, og som antages at være identisk med den kendte Palnatoke, der døde 993. Den historiske baggrund herfor er dog ret usikker.

Hundslund Nonnekloster omtales første gang i bevarede kildeskrifter 1264 og senere i 1268, da en adelig dame, fru Gro, testamenterer noget gods til nonnerne. På det tidspunkt var klosteret allerede en gammel og anset institution, og det hører sandsynligvis til landets ældste. Dronning Margrethe den Første gjorde det endvidere til et af de rigeste ved at tilskøde det rige gaver i et gavebrev af 6. juli 1393, hvorved det kom i besiddelse af over 100 gårde i Vendsyssel.

Efter reformationen kom Hundslund Kloster ind under kronen med kendte historiske personligheder som lensmænd, bl.a. to af slægten Corfitz Ulfeldt og Peter Munk, der var en af de fire regeringsråder, som under Christian IV´s mindreårighed styrede land og rige.

Fra 1581 ophørte klosteret at være krongods og blev overtaget af herremanden Hans Johansen Lindenow, der anlagde en ny borggård med de to hjørnetårne, og som endvidere opførte avlsgården, der dengang var en af Jyllands største.

Fra 1690 til 1729 var kirken, slottet og herregården i kongehusets eje. Christian den V´s dronning Charlotte Amalie, overtog godset i 1690 og omdøbte det til dets nuværende navn Dronninglund.

Efter dronningens død overtog hendes søn Frederik den IV Dronninglund, men overdrog det året efter til sin søster, prinsesse Sophie Hedevig, der ved at opbygge sognets skolevæsen og gennemrestaurere kirken, fik stor betydning for det store Dronninglund Sogn.

Blandt kendte ejere af Dronninglund var grønlandsfareren Jacob Severin fra 1736 til 1753. Ikke mindre kendt var den følgende ejere greve Adam Gottlob Moltke, der bl.a. lod anlægge den pragtfulde slotshave.

Endvidere skal nævnes den berygtede bondeplager brigader William Halling, som i 20 år var slottes ejer. Brigaderen lod opføre det nuværende hotel Phønix i Aalborg, hvor han havde sin vinterresidens. Blandt de senere ejere var konsul Strøyberg, der havde Dronninglund fra 1916 til 1929. I hans tid kom mange prominente personer på slottet, således forfatteren Agnes Henningsen, der var søster til fru Strøyberg, og som i sit store erindringsværk fortæller om dage på slottet sammen med sin søn, den kendte arkitekt Poul Henningsen.

I dag tilbyder vi denne pragtbygning som et særdeles velindrettet og funktionelt hotel og kursuscenter, der henvender sig til alle med interesse og sans for det eksklusive og komfortable, tilpasset disse bygningers helt specielle muligheder.

Et moderne kursuscenter med alle nye tekniske faciliteter stillet til rådighed, har her givet de gamle bygninger ny værdi ved at blive anvendt med respekt for de historiske rammer.

Slottets største selskabs- og konferencelokale er den nyindrettede 2. sal på 160 m2 med tilstødende lounge og nordvendt tårnværelse.

Adgang til lokalet sker via Dronningens Trappe og/eller den nyetablerede elevator.

Der findes toiletter (herunder handicaptoilet) i forbindelse med loungen, der er indrettet i forbindelse med elevatoren og Dronningens Trappe.

Rummer festarrangementer op til 120 personer.

Historien:
Slottet var, – da det blev bygget i 1580, en etage højere end nu. Det blev ændret, da slottet i 1754 under grev A.G. Moltke blev ombygget af hofarkitekt Laurids de Thurah til et barokanlæg med indgang fra nord. Det krævede at alle tre fløje fik samme taghøjde, både den gamle, smalle klosterfløj sammenbygget med kirken, midterfløjen fra 1600-tallet og renæssancebygningen. Dermed var der tidligere en etage mere over den nuværende 2. sal. Begge ender af 2. salen var indrettet med store sale med kalkede vægge, træloft og røde mursten på gulvet. Den ene sal er nu genskabt, – og er nu igen indrettet til denne store sal.

I slottets nordvestlige afdeling, på 1. sal findes Jacob Severins Saloner (Spisestue og Kontor), der har udsigt til fiskedammene mod nord.

Rummer festarrangementer op til 50 personer. Kursusarrangementer op til 35 personer.

Historien:
Jacob Severin, – Grønlands patron, købte Dronninglund Slot i 1735 og indrettede sin bolig i denne etage af renæssancebygningen fra 1580. Dengang var der flisegulv og malede trælofter, men salens hvide vægge er stadig bevaret. Tårnværelset med den flotte hvælving og pejsen med grønlandsk fedtsten brugte Jacob Severin som kontor, herfra blev Grønland styret 1735-50. Her har Hans Egede været, og her planlagdes missions- og handelspladser på Grønland, bl.a. Christianshåb, Frederikshåb og Jacobshavn.
Gulvet er den dag i dag bevaret og den smukt udskårne dør med direkte adgang fra den udvendige trappe.

På 1. sal i slottets sydvestligste hjørne finder vi Spisestuen samt Tårnværelset. Spisestuen kendetegnes ved sine rosa silkegobeliner og store vinduespartier med udsigt til Slotsparken og Tårnværelset med sine lyse hvælvinger, loftsmalerier samt kendetegn fra tidligere ejere.

Fra Tårnværelset er der udgang til terrasse og til Slotsparken.

Adgang til lokalet sker via Hovedindgangen/Hovedtrappen samt elevator. Toiletter er lokaliseret på gangen udenfor lokalet.

Rummer festarrangementer op til 50 personer. Kursusarrangementer op til 20 personer.

Historien:
Spisestuen fremstår i dag betrukket med 1700-tallets smukt vævede silketapeter.
Det tilhørende tårnværelse lod slottets ejer Niels Kaj Strøjberg i 1918 udsmykke af dekorations- og plakatmaleren Valdemar Andersen. Meget er med tiden blevet malet over, men stadig kan mønstret anes og de tre billeder fra H.C.Andersens ”Dyndkongens Datter” tydeligt ses. Midt i loftshvælvingen er gengivet de 32 storke, som dengang boede på Dronninglund Slot.

I vestfløjens sydlige hjørne befinder Restauranten sig i stueetagen, der kendetegnes ved de store lyse hvælvinger og de mange jagttrofæer. Fra lokalerne er der udsigt over Slotsparken, hvorfra der også er direkte udgang til via overdækket terrasse.

Restauranten og Pejsestuen fungerer som a la carte restaurant der er åbent fredag og lørdag fra kl. 18.00. I disse lokaler arrangeres desuden morgen- og frokostbuffeter.

Toiletter findes i forbindelse med indgang til lokalet.

Rummer arrangementer op til 55 personer.

Historien:
Hele stueetagen i renæssanceslottet fra 1580 har hvælvede lofter og tykke ydervægge. I grev Moltkes tid blev Pejsestuen med åben kamin om vinteren benyttet til det dengang eksisterende orangeri (der dyrkedes bl.a. appelsin-, citron- og pomeranstræer). De groede i store stavbøtter og blev om sommeren anbragt ude langs slottets sydside. Gartneren sørgede for konservering af de mange frugter.

I vestfløjens stueetage finder vi Slotskælderen, der særligt kendetegnes ved sine store lyse hvælvinger og giver adgang til Vinkælderen i nordvestligste hjørne.

Slotskælderen anvendes ofte til både festarrangementer men særligt også til informationsmøder. Akustikken er, – som i de øvrige lokaler på slottet, uovertruffen.

Der er adgang til både gårdsplads og parken fra lokalet.
Toiletter findes i forbindelse med entré til lokalet.

Rummer festarrangementer op til 120 personer og kursusarrangementer op til 80 personer.

Historien:
Slotskælderen er i stueetagen på vestfløjen, – som er rigskansler Hans Johansen Lindenovs renæssancebygning fra 1580. Hele denne etage er med hvælvede lofter, og engang var det store herskabskøkken her. Nærmest porten var et stort rum med gruekedler og åbne ildsteder i skorstenene, så kom en mellemgang med bryggersdør ud til det, der dengang var baggården, og bag gangen befandt sig den kolde afdeling med forrådskammer, hvor der stod tønder og store saltkar med flæsk. Tårnkælderen i nordvest ligger to trin ned, og her er der stadig forråd, men nu er det slottets vine.

I hovedfløjens vestlige 1. sal finder vi Blå Sal, hvor væggene beklædes med silkegobeliner og dekoreres med malerier af de tidligere ejere. Der er udsigt til Slotsparken og direkte adgang til både Spisestue og Rød gang.

Rummer festarrangementer op til 70 personer. Kursusarrangementer op til 45 personer.

Historien:
Den Blå Sal har smukke palævinduer med front mod slotsparken. Både vinduer og parken er fra grev A.G. Moltkes ombygning i 1754. De blå, smukt vævede silketapeter og stuklofterne fuldender indtrykket. På langvæggen hænger gamle malerier af nogle af slottets spændende ejere: Chr. V’s dronning Charlotte Amalie, prinsesse Sofie Hedvig, Grønlands patron Jacob Severin, grev A.G. Moltke og Brigader Halling.

Efter et større renoveringsprojekt i første halvår 2008 kan vi præsentere lettere tilgængelige selskabs- og kursuslokaler. I hjertet af slottet findes elevator, der fra receptionsområdet giver adgang til 1. sal (Blå Sal, Spisestue, Tårnværelse, Jacob Severins Spisestue og Kontor) samt 2. sal. Dernæst er der etableret handicaptoilet på 2. sal ved siden af elevatoren.

Til de små trin i stueetagen findes køreskinner, og i det øvrige af bygningen tæller trinene max. 3 cm.

Belysningen er der ligeledes taget særlig hensyn til, da denne kan dæmpes og øges efter ønske og behov. Der er markeringer på større trin og gode gelænder på de store trapper.

ONLINE BOOKING

Book dit ophold her

Book online